Fra Forstanderskaber til Kommunal og Landsråd (jan 1, 1856 – jan 1, 1911)

Description:

I kølvandet på Grundloven fra 1849, hvor Grøndland ikke fik valgret i Rigsdagen, udformede og underskrev H. J. Rink, Samuel Kleinschmidt, Carl Janssen og J. F. T.
Lindorff i 1856 et forslag til indenrigsministeriet om et forstanderskab ved kolonierne i Grønland. De fire mænd havde et godt kendskab til Grønland, og var af den idé, at der var behov for bedre levevilkår for den grønlandske befolkning.

I 1857 blev der oprettet forstanderskaber i Sydgrønland og i 1860'erne blev der oprettet forstanderskaber i alle kolonidistrikterne. Forstanderskaberne tog sig af sager der drejede sig om social understøttelse og straffesager, der involverede grønlændere. Det var også forstanderskabet der uddelte den såkaldte "repartition". Repartition var et tilskud, der belønnede de fangere, som fangede mest, havde mange fangstredskaber og store familier. Referaterne fra møderne blev skrevet på både dansk og grønlandsk.
Forstanderskaberne blev nedlagt i 1911 og erstattet af kommuneråd.

Kommunerådene blev oprettet, både på grund af en ny dansk regerings mere liberale syn på Grønland og en generel utilfredshed i forstanderskaberne over en indskrænket magt over sig selv. Sammen med kommunerådene kom der også to landsråd. Et for Sydgrønland og et for Nordgrønland. Kommunerådene var mere lokale end forstanderskaberne, der havde fungeret som lokalt selvstyre for distrikter med mange bosteder. Kommunerådene oprettedes ved alle bosteder med mere end 60 beboere. Fra starten var der derfor i alt 62 kommuneråd fordelt over hele Vestgrønland som bestod udelukkende af grønlandske medlemmer valgt lokalt ved afstemning.

Added to timeline:

Date:

Images: