1864 Tidslinje - Timeline

Den danske regering fortæller at den vil have lagt Slesvig ind under Danmark. På daværende tidspunkt er Slesvig et hertugdømme med dansk ledelse, men er ikke underlagt den danske grundlov.

Frederik 7. Dør

Danmarks nyudnævnte konge, Christian den 9. underskriver den såkaldte Novemberforfatning, selv om han er imod den. Novemberforfatning bryder med fredsaftalerne fra 1851, der var indgået efter treårskrigen. I fredsaftalerne lover Danmark, at Slesvig-Holsten vil forblive hertugdømmer i kongeriget, og ikke vil blive underlagt den danske grundlov.

Danskerne beslutter at rømme Holsten op til grænsen ved Ejderen, og hæren søger samtidigt til Slesvig.

Feltmarskal von Wrangel anmodede om dansk tilbagetrækning fra Slesvig, men det afviser overgeneral Christian de Meza kategorisk.

Preussiske og østrigske soldater går over grænsen til Slesvig ved Ejderen, og krigen er en realitet.

Den danske overgeneral de Meza inspicerer for første - og eneste gang de danske stillinger ved Dannevirke - og det bliver besluttet at rømme Dannvirke.

Tilbagetrækning fra Dannevirke blev gennemført i nattens mulm og mørke.

Kolding besættes af preussiske og østrigske tropper. De møder ingen modstand, da de rykker over grænsen ved Kongeåen.

Østrigste tropper besætter Vejle og Fredericia

Et mindre dansk angreb mod nordvest udvikler sig til en egentlig kamp, hvor preusserne hurtigt kaster større styrker ind. De danske styrker trænges næsten helt tilbage til skanserækken, så næsten hele terrænet foran stillingen er tabt. Danskerne mister denne dag 667 mand mod preussernes 138 mand.

Den danske overgeneral Gerlach anmoder indtrængende den danske regering om tilladelse til en tilbagetrækning fra Dybbøl til Als. Regeringen svarer først to dage senere; stillingen skal holdes for enhver pris.

Kl. 4 om morgenen den 18. april indledte preusserne et tæt bombardement af Dybbøl. Den preussiske hær var overlegen, og alle ti danske skanser faldt i løbet af få timer. Kort efter middag meddelte den preussiske angrebsleder sin konge, at slaget var vundet.

Krigens efterspil fortsatte i månederne efter Slaget på Dybbøl. Forhandlinger om at dele Slesvig mellem de krigende parter faldt til jorden, mens stadig flere soldater faldt i nye kampe, især ved den preussiske overgang til Als

Fredsaftale