Friedrich Nietzsche (1 sept 1844 año – 1 abr 1900 año)
Descripción:
• Han blev til sidst i sit liv syg (mentalt syg)
• Kendt for begreber som:
○ Herremoral
○ Slavemoral
○ Vilje til magt.
○ Søster der blev aktiv nazist, brugte Nietzsches skrifter som argumenter for nazismen.
• Han gjorde op med kristendommen og dualismen
○ Gud er død -
§ derfor skal vi have fundet noget andet at sætte i stedet for hvad der er rigtigt og forkert.
§ Han er imod tanken om en højere magt der bestemmer over os som mennesker
§ Mennesket selv skal have magten over sit eget liv.
§ Livet efter døden gør at man lever på jorden for at fortjene en plads i himlen
□ Dermed glemmer vi at leve i nuet.
□ Nietzsche ønsker fokus på livet her og nu!
□ Vi skal tage livet på os, ellers er vi bare små orm…
• Ifølge Nietzsche skulle vi leve efter de antikke idealer:
○ Den modige kriger: ikke med våben men med ord!
○ Man skal ikke finde sig i undertrykkelse,
○ ikke sætte sit lys under en skæppe
○ Ikke skamme sig over det man er god til, man må gerne acceptere at man er god til noget.
○ Mod "janteloven"
○ Det han kalder Herremoral
○ Han er modsat kirkens underdanighed, selvudslettelse, skam osv.
• Græske guder:
○ Dionysos:
§ guden for rus, lidenskabelighed, begejstring,
§ kæmpe for det der er vigtigt
§ Møde livet med begejstring og ekstase
§ Idealmennesket:
□ Kunstneren
□ Opfinderen
□ Napoleon
□ Jesus
□ Altså folk der tør sætte sine egne standarder, ikke bange for at træde folk over tæerne.
• Kristendommen:
○ Han er meget imod kristendommen, imod:
§ Ydmyghed
§ Underkastelse
§ Finde sig i uretfærdighed
§ Det er forkert at lade sig undertrykke, og ikke gøre det man har lyst til.
○ Det han kalder slavemoral
Når vi bevæger os fra den antikke tid til den kristne tidsperiode sker der et skred fra herremoral til slavemoral. Dette ønsker han at gøre op med og genindføre herremoralen (herrefolket)
Herremoral (Herrefolket) Slavemoral (slavefolket)
(at man handler ud fra sig selv) (reaktionsadfærd, handler i reaktion på andre)
• Originale • Uoriginale
• Aktive • Reaktive (handler kun på andres aktioner)
• En smule naive (kan ikke forestille sig at nogen kan have noget imod deres store ideer og tanker) • Mistænksomme
• Handler spontant • Reflekterede
• Er helstøbte • Husker altid (bærer nag)
• Beregnende (kan rotte sig sammen mod andre)
• Had til personlighed
• Had til mangfoldighed (dem der er anderledes)
Han arbejder med begrebet: umwertung aller werte (omvendelse af alle værdier)
• God i gamle dage (antikken) betød man var ædel, en stor personlighed
• Slet (i antikken) er et menneske der bremser andre i at komme frem, hæmmer livet
• Med kristendommen bliver der byttet rundt på værdierne:
○ At være god = at tage hensyn til andre, være ydmyg, rette sig efter troen.
○ At være slet = Dem der kæmper for sig selv, dem der tror de er noget.
Folk der bliver troende underkaster sig gud, og er bange for guds straf (for at komme i paradis)
Derfor undertrykker kristendom folk, også derfor slog de troende Jesus ihjel (korsfæstede). Da han havde egne meninger om
Kristendommen hylder det lille menneske (små indeni), hylder askesen (frasiger sig god mad, kvinder, alt det der er dejligt) Altså de fornægter livet.
Nietzsches vilje til magt (wille zur macht - af machen "at gøre noget"): vilje til at gøre noget, ikke magt over folk!!
• At tage kontrol med sit eget liv
• Noget der ligger i alle mennesker fra fødslen af (noget biologisk): en vilje til at handle/gøre
○ Derfor et naturalistisk menneskesyn
• Det handler IKKE om at have magt over andre!! Ikke at udøve vold
• Det handler om at turde gøre/handle, ud fra det man mener er vigtigt.
○ Man giver værdi til det man vælger, og handler på det…
• Dette at vi sætter værdier, er det specielle ved mennesker.
Hvad er et godt liv ifølge Nietzsche?
• Ville du leve det samme liv en gang til på præcis samme måde?
○ Hvis ja, så har du gjort det godt
○ Så har livet været værd at leve.
○ "Den evige genkomst"
Når gud er død, så må mennesket skabe sit eget liv, sætte egne værdier, da værdisættet sat af gud er væk.
Darwin siger: Vi tilpasser os verden, og sikrer dermed overlevelse (selektion)
Nietzsche siger: Vi skal tilpasse verden, så den passer til os. Vi skal forme verden.
Añadido al timeline:
Idehistorie
Tidslinje Idehistorie
fecha:
